Indsats
| |
| | |
| Sikkerhedsafstand | Mindst 50 m. Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr. |
| Spild på land | Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning kan mindskes ved dækning med skum (alkoholbestandigt). Stands udstrømningen. Anvend opsugningsmateriale eller pump/øs spildet op. Opsaml i tætlukkede, egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden. |
| Spild i vand | Stands udstrømningen. Væsken er moderat opløselig i vand og flyder indledningsvis oven på vand. Ved hurtig indsats: Inddæm og anvend lette, vandskyende midler. Opsaml i tætlukkede, egnede beholdere. Underret miljømyndigheden. |
| Brand | Sluk brand med skum (alkoholbestandigt). Der er fare for genantændelse. Afkøl lukkede beholdere med vand. |
| Slukningsvand | Væsken flyder oven på vand og opløses. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb/hav. |
| Miljøsanering | Fjern forurenet jord. Rester på andet forurenet område fjernes ved fordampning eller ved at skylle med store mængder vand. |
| Materielrengøring | Sæbevask. Skyl efter med flere hold vand. Første hold skyllevand opsamles og behandles som slukningsvand. |